Orientalisme

Orientalisme er en betegnelse for europæeres dyrkelse af Orienten, dvs. fjerne østlige steder, dog inklusive Mellemøsten og Nordafrika. Orientalismen var fremherskende i kunsten i 1700-tallet, 1800-tallet og 1900-tallet, specielt i forbindelse med de romantiske kunstneres fascination af det fremmedartede i 1800-tallet.^[1] Den er kendetegnet ved, at fremmedartede mennesker og samfund bliver set som heroiske og fascinerende, men de kan også ses som tyranniske og afstumpede. Det fremmedartede var både dragende og skræmmende for europæeren.

Orientalisme var i tidligere tider desuden en betegnelse for orientalske studier.

1. ^ Lex.dk: Orientalisme [1]